Gul morgen

Hvorfor psykoterapi?

Når du vælger psykoterapi vil du møde en uddannet psykoterapeut, som vil støtte dig i processen med at se dine udfordringer i øjnene. En at være i dialog med, om det du finder vigtigt at tale om.

Psykoterapi er et samarbejde mellem terapeut og klient. Derfor er det vigtigt, at der er god kontakt i relationen. Så det er trygt for klienten at bringe egne udfordringer, vanskeligheder, følelser og tanker på banen. Så de kan undersøges, og der kan findes forandringsmuligheder.

Det vil være en mulighed for at undersøge, hvordan fortiden stadig påvirker din nutid og måden du handler på. Det er ofte befriende at se, hvor handlemønstrene stammer fra, og det kan føre til overvejelser om hvordan du gerne vil leve dit liv nu. Hvad vil du gerne have mere af, og hvad vil du gerne af med – du får mulighed for bedre at kunne vælge.

Læs mere her: psykoterapeutforeningen.dk